5 gode råd til brudeparret med overnattende gæster
Mange brudepar drømmer om et bryllups get-away, deres gæster sent vil glemme.
Det kan dog blive en kostelig affære for brudeparret selv.
Vi har samlet 5 gode råd til brudeparret, med overnattende gæster i forbindelse med deres bryllup.
rabataftale med hotel
Lav en rabataftale med et mellemprisklasse hotel i nærheden af jeres bryllupsvenue, og oplys jeres gæster herom i bryllupsinvitationen (Det kan være en idé også at have en hjemmeside med de samlede informationer)
en liste med forslag til gæsterne
Lav en liste med forslag til overnatningsmuligheder i nærheden af jeres bryllupsvenue. Husk hoteller i varierende prisklasser.
TRANSPORTMULIGHEDER
Informer jeres gæster om transportmuligheder til og fra jeres bryllupsvenue. Undersøg, om der er mulighed for offentlig transport til overnatningsstederne, og om det er muligt at bestille taxaer.
AFTALE MED BUSSELSKAB
Lav en aftale med et busselskab, som kan køre jeres gæster fra bryllupsvenuet til deres overnatningssteder. Oplys jeres gæster om, hvad tid bussen kører, og hav gerne både en tidlig og en sen afgang. Pas på med at have for mange tidlige afgange, da i risikere at have meget få gæster tilbage til den sidste sene afgang, og dermed en lidt kedelig fest til sidst.
SEN MORGENMAD
Ønsker I at se jeres gæster en sidste gang inden hjemrejse, kan I holde en fælles morgenmad dagen efter bryllupsfesten – dog ikke for tidligt på morgenen.
Skrevet af Katrine Buhl Bjerrehuus, Wedding Planner