OVERVEJER DU AT KØBE VINTAGE TIL DIT BRYLLUP?
Der er mange fordele ved at køb en vintage brudekjole og andet ’bridal attire’ såsom aftenkjolen, slør og brudesko.
Bæredygtighed er et selvsagt element, og ligesom med god arkitektur, kender kun få til de gamle metoder for blonder, broderier og andre specielle teknikker, som du finder på bl.a. vintage brudekjoler og slør.
Du kan finde noget helt unikt til en overkommelig pris, og få det tilpasset din figur, samt sætte dit eget præg i samarbejde med en dygtig skrædder.
Vi kommer med inspiration til hvor, du kan finde smukt vintage ’bridal attire’ i flere prisklasser.
Jane Bourvis
Jane Bouvis anvender antikke blonder og tekstiler til at kreere smukke, håndlavede brudekjoler, slør, bælter m.m.
Deres blondekjoler bæres udenpå en figursyet silke-body i din foretrukne længde og farvetone.
Jane Bourvis holder til i London, og prislejet er varieret/ mod den høje ende.
Instagram
ETSY
Etsy er et amerikansk e-commerce site, der fokuserer på håndlavede og/eller vintage items, heriblandt et stort udvalg af ‘bridal attire’.
Du kan søge på wedding dress, veil, bridal gloves, og meget andet.
Der findes næsten
ikke det, Etsy ikke har i sortimentet, og i alle prislejer.
Vintage divine
Vintage Divine er en dansk butik i Aarhus med mange typer af vintage.
Her finder du typiske brudekjoler fra 1940-70’erne, kendetegnet ved et tungere materiale og gerne flere dele, såsom en lille jakke.
Kjolerne er meget tidsbetonede og stilbestemte.
Priserne er i den lavere ende, og de tilbyder gratis levering/returnering.
Re See
Re See har et beskedent og mere moderne udvalg af kjoler.
Skal du skifte outfit undervejs for brylluppet, kan du her være heldig at finde mærkevarer og andre kjoler i god kvalitet, i flere prisklasser.
Hos Re See finder du alt fra Givenchy og Céline til Jean-Louis Scerrer og smuk no-name vintage.
Skrevet af Rigmor Nikander, Bryllupsplanlægger
14 april 2022